Vi leder altid efter nye, dygtige medarbejdere
Job
Hos TMCTelemarketing er vores medarbejdere kernen i det arbejde, vi leverer for vores kunder. Derfor søger vi løbende dygtige mødebookere og salgsassistenter, der trives med telefonen som arbejdsredskab og motiveres af at skabe gode dialoger med virksomheder.
Vi lægger stor vægt på etik, kvalitet og professionalisme i vores arbejde. Det gælder i samarbejdet med vores kunder – og i dialogen med de virksomheder, vi kontakter på deres vegne.
Kan du skabe den gode kundedialog?
Vores team består af dygtige og engagerede mennesker, der hver dag er i dialog med virksomheder på vegne af vores kunder. Det kræver både gode kommunikative evner, vedholdenhed og en naturlig nysgerrighed på mennesker. For at få succes som mødebooker er det en fordel, at du er:
- Et naturtalent for at fange kundernes opmærksomhed
- God til at lytte, stille åbne spørgsmål & kommunikere
- Behagelig og smilende at tale med
- Ambitiøs og resultatorienteret
- Vedholdende og opsøgende
- Overbevisende og robust
- Kendskab til engelsk og tysk
- Kendskab til svensk og norsk – dog ikke et krav
Telemarketing er et langsigtet salgsarbejde
Telemarketing er ikke en hurtig genvej til salg. Det er en disciplin, der kræver struktur, vedholdenhed og løbende opfølgning. Det handler om at finde de interessante emner, kvalificere dem og opbygge en dialog, der i sidste ende fører til mødeaftaler.
Når telemarketing udføres professionelt, øger det kvaliteten og effektiviteten i salgsarbejdet mod nye kunder. Samtidig forkorter det sælgernes salgsproces, fordi dialogen allerede er kvalificeret, før mødet finder sted.
Vil du være en del af TMCTelemarketing?
Vi er løbende på udkig efter dygtige kollegaer, der har lyst til at arbejde med telemarketing, mødebooking og dialog med virksomheder. Hos TMC bliver du en del af et engageret team, hvor kvalitet, samarbejde og gode resultater er i fokus.
Send os gerne en ansøgning og CV på tl@tmctelemarketing.dk (emnefelt: Job) – vi er altid interesserede i at høre fra dygtige kandidater.